Den 3/9-2022 løb Michael Gram Nielsen Brooks Outdoor Ultra Trail 101 km. Læs hans medrivende løbsberetning herunder.

 

Løbsberetning

Så kom dagen hvor jeg skulle prøve at løbe 101 km. Jeg havde trænet målrettet i 8 måneder ud fra de forudsætninger og begrænsninger som bestemmer rammerne tidsmæssigt og hvor intens træningen kunne være.

​

Jeg har en sinus hjerte rytme forstyrrelse ( tror jeg den hedder) som indtil jeg begyndte dette projekt, har drillet når jeg ville for` meget.

Jeg kontaktede en Coach jeg læste om på Fb Henrik Meldgaard Sødequist HS Running ,da min kone synes det var klogt at få rådgivning så jeg ikke løb fra Hus og hjem og gik død i træningen.

​

Han havde selv løbet sindssygt langt flere gange og synes at have en tilgang til forløbet jeg ville kunne klare.

Jeg havde fulgt vores fælles planlagte træningsplan, næsten 100% så grundlaget var på plads.

Starten gik og jeg kom afsted sammen med ca. 75 andre tosser.

​

Det var den flotteste morgen jeg længe havde oplevet og løbet i, men det var sku koldt den første time.

Normalt er jeg ret nervøs ved starten, men her følte jeg en fed ro i kroppen, træning udført, raceplan i lommen og en lyst til bare at løbenyde.

Vi passerede noget hede med knæhøjt lyng som senere vidste sig at være fatalt for forløbet. Problemet var at jeg skulle løfte høje knæløftninger eller trække benet igennem som en Le. Jeg valgte de højde knæløftninger, desværre den forkerte beslutning

Efter første depot, som jeg ramte lige som raceplanen var sat til ( FED FORNEMMELSE OG DEJLIG RO) begyndte mit ene knæ at værke på en måde jeg aldrig før har prøvet og jeg tænkte, det var tidligt at skulle SMERTEHÅNDTERE men efter noget meget lige Skovvej forsvandt det fuldstændigt

​

2 depot nåede jeg også med en Tom camelback som planlagt og fik tanket op af Lone, en salt pille i munden, en rugbrød med frikadelle i hånden og afsted. Der var nu løbet over 30 km. Og jeg følte mig som en kæmpe traktor på søndagstur uden de store anstrengelser det gik fantastisk. Puls ok, væske ok, ingen smerte eller ømhed, jeg tænkte bare på hvor fedt det var og nød naturen.

Jeg kunne regne ud at ville det bare gå sådan til depot 74km, hvor der var stave i dropbacken kunne jeg sku gå de sidste 25 km som Henrik havde sagt.

​

I depot 56 km var det som de andre, planen holdt, Lone tankede op, ja jeg fik sku selvfølgelig et kys også.

Jeg løb ud af depotet med en ven der var kommet forbi og vi hyggede og snakkede derudaf indtil de første rigtige stejle Nedløb var løbet. SÅ SKAL JEG DA LIGE LOVE FOR DER KOM SMERTEHÅNDTERING PÅ PROGRAMMET det var ikke noget muskel eller sener som jeg før har prøvet, nej det var mere som om der var knogle mod knogle, faktisk så Tikkede mit knæ så højt at min ven kunne høre det.

Nu tænkte jeg og lavede katastrofe beregninger, for hvis jeg kunne gå/løbe til næste depot ville jeg måske kunne nå i mål bare i gå tempo og med stave.

​

Jeg havde dog også skrevet ned på raceplanen hvilken smerte og hvormeget jeg ville acceptere og lovet Lone at nok var det et mål at løbe de 101; men at noget var vigtigere hvis jeg kom i problemer. ( Tak Henrik det vidste sig at redde den efterfølgende uge og at jeg kunne fungere normalt )

​

Jeg lavede en skala i smerte der var 1-5. Jeg satte helvede i knæerne til 3 og hvis det efter 5 km ikke var værre forsatte jeg.

Efter de næste 5 km var det næste umuligt at gå fornuftigt og jeg brugte det andet ben som kompensator og ………….. ja ikke så meget mere jeg brugte en time til at tage beslutningen ( havde jeg også skrevet ned)

Jeg stoppede efter 72 fantastiske km.

​

Og nu kommer det vildeste, jeg var ikke Nedtrykt jeg var ikke ked af det. Jeg var ikke Rigtig træt heller.

Jeg havde jo fulgt en Plan og sikke en ro det giver. Planen var ganske vist ikke PLAN A. Men en PLAN.

Efterfølgende siger eksperter at det er mit knæ der er slidte efter mange års hårdt arbejde og at de har en grænse ved sådanne udfordringer som vil vise sig måske og måske ikke. Men de siger også at jeg skal blive ved med løb da det ikke bliver bedre ved at stoppe, ( fed melding)

​

Håber ikke du er skuffet over din Elevs formåen, jeg er altså ikke en pivskid, men en meget erfaren voksen mand der er blevet klar over jeg ikke kan være 25 år mere nu. Jeg har derimod mere løst en nogen sinde at løbe lange ture nu Ved jeg hvad der skal investeres og hvordan jeg planlægger skidtet. Du har nævnt at forløbet med mig har været nemt, ja men du skal vide jeg nogen gange har været utålmodig nå der stod 14 km let løb og Michael Pådagen25år ville løbe 20 eller mere, godt jeg ikke gjorde det så var jeg jo nok blevet træt meget før og for tidligt.

​

Det skal siges at Grampower blev træt men der hvor du havde planlagt det.

Hvis du mangler en til at løbe kontrollerede lange ture ( under 100km) som støtte til en du træner og jeg kan matche siger du til og hvis jeg har tid kører jeg gerne langt for en løbe fest.

TUSINDE TAK Henrik

​

I ugen efter løbet modtog jeg denne besked fra Michael:

​

Hej

Vil bare lige sige at der er konstateret skade eller belastet minisk og det er sket (nu vi talte om det for 3 uger siden) da vi spilede fodbold til løbetræning.

Hans kommentar var:

Hvordan kan du have løbet 72 km med dette??? og ret tosset

Ja det forklarer jo en del

Tak Michael for et fantastisk forløb - jeg er sikker på du inspirere mange andre løbere til måske at kaste sig ud i det der kan blive en oplevelse for livet.